Hvorfor bliver forsiden ryddet, når plejepersonale begår kriminalitet?
Alle de store medier dækker Tirsdalen-sagen intenst. En 60-årig social- og sundhedshjælper står anklaget for et drab og syv drabsforsøg. Vi ved ikke, om SOSU-hjælperen bliver dømt. Uanset hvad der er sket i Randers, er det en tragedie.
I 2022 var der 46 drabs- eller dødsvoldsager. Hvor mange af gerningsmændenes professioner kan huskes i dag? Og omvendt, hvor mange har glemt, hvilken profession dødens engel fra Nakskov havde? At der er tale om en SOSU-hjælper, som står anklaget i Randers, er specielt.
Annick Prieur er professor på Aalborg Universitet og en af de fremmeste forskere inden for det kriminologiske felt. Magasinet Pleje har spurgt professor Prieur, hvorfor kriminalitet interesserer os mennesker så intenst.
- For godt og vel 100 år siden var den franske sociolog Emile Durkheims svar på dette, at kriminalitet var et angreb på vores fælles normer. Og reaktionen på kriminalitet var en måde borgerne kunne samles om fællesskabet og fejre det på, fortæller Annick Prieur.
Vores kollektive interesse for kriminalitet er altså ikke utidig nyfigenhed, det er en fælles social handling, hvor vi bekræfter de normer, som udgør fællesskabets fundament.
Ældre det perfekte offer
Selvom interessen for krimistof er stor og fra et kollektivt perspektiv forståelig, har interessen for Tirsdalen-sagen selv efter krimistoffets målestok været intens. TV2 live-blogger fra alle retsmøder, og efter hvert retsmøde bliver der udsendt en håndfuld Ritzau-telegrammer om retsdagens vigtigste detaljer, og disse detaljer bliver efterfølgende rapporteret af landets medier. Magasinet Pleje er ingen undtagelse.
Professor Prieur fremhæver særligt to forhold, som giver Tirsdalen-sagen offentlighedsinteresse. Ofrene anser vi for beskyttelsesværdige, og vi har særlige etiske forventninger til plejepersonale.
- Som den norske kriminolog Nils Christie i sin tid skrev, er en ældre kvinde, der udsættes for et røveri af en ung, stærk mand, et ideelt offer, fordi hun vil have al vores sympati, og hun kan ikke bebrejdes noget, siger Annick Prieur.
I den anden ende af det etiske spektrum finder vi netop unge mænd.
- Når de unge mænd tit selv kan være ofre for både røverier og vold i nattelivet, så er vor sympati mindre, fordi vi på den ene side kan tænke, at de er lidt ude om det selv, når de færdes på de forkerte steder og tider, og dels at de nok også kan forsvare sig selv, forklarer Annick Prieur.
Omsorgspersonale den perfekte gerningsmand
Men ikke bare ofrene i Tirsdalen-sagen, ældre mennesker, har en speciel status i vores kollektive bevidsthed. Den formodede gerningsmand har det også. Den tiltalte er social- og sundhedshjælper og således en del af den profession, vi i dag kalder for omsorgspersonale.
- Der er nok lidt af en gammel kaldstanke, der gør, at vi forventer en højere moral af præster, læger og sygeplejersker end af andre professioner, forklarer professor Annick Prieur.
I Tirsdalen-sagen bliver kontrasten mellem vores etiske forventninger til SOSU-faget på den ene side og forbrydelsens karakter på den anden side særlig stærk. Et godt eksempel på de etiske forventninger til SOSU-faget, som professor Prieur peger på, giver ældreminister Mette Kierkgaard i denne uge.
Mandag var ministeren på besøg i hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ved den lejlighed sagde Mette Kierkgaard om SOSU-faget til Fagbladet FOA, ”at det er et enormt meningsfyldt arbejde. Medarbejdere stråler, når det lykkes at hjælpe borgere. Så ældreområdet er et enormt attraktivt sted at være, fordi arbejdet giver mening.”
Ældreministerens sigte var selvfølgelig at fremhæve positive sidder ved SOSU-beskæftigelse og ikke at skrue vores moralske og etiske forventninger til SOSU-faget i vejret. Alligevel leverer ministerens kommentarer et bidrag hertil.
Kollektivt tilskriver vi altså SOSU-medarbejdere andre motiver end bare at tjene penge. Og præcis heri findes en af årsagerne til vores høje etiske forventninger til SOSU-faget, forklarer professor Annick Prieur afsluttende.
- Vi har nok lavere etiske forventninger til beskæftigelser, hvor vi har en forventning om, at disse professioner bliver søgt alene for pengenes skyld. Modsat har vi højere forventninger, der hvor vi regner med, at folk søger til, fordi de vil gøre noget godt for verden.
Professor Annick Prieur
Annick Prieur er professor på Aalborg Universitet. Udover at bedrive betydelig kriminologisk forskning er hun også ekspert i Pierre Bourdieus sociologi og i det hele taget den gren af sociologien, som den franske sociolog har lagt grundstenene til.
Professor Prieur forskning favner emner som social differentiering, rekruttering og uddannelse af politifolk og kriminaliseringen af ofrene for kriminelle handlinger. For tiden forsker Annick Prieur i det normative grundlag for vores udtryk for og retfærdiggørelse af vrede.