Nyt effektivt våben mod stress-relaterede sygemeldinger
Hvordan fordeler man borgere og arbejdsopgaver, så plejepersonalet undgår nedslidning, træthed, motivationstab og langtidssygemeldinger? Det er et så kompliceret puslespil, at ingen for alvor har forsøgt at lægge det. Indtil nu.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Frederiksberg Kommunes hjemmepleje har i fællesskab gjort et forsøg på at lægge mere nænsomme arbejdsplaner og det med succes.
- Med pilotprojektet var vi interesserede i, om reorganiseringen kan bidrage til en mere optimal fordeling af arbejdsopgaverne. Vi undersøgte samtidig, hvad medarbejderne syntes om forandringerne, og om ændringen af arbejdsgangene har været mulige at gennemføre, forklarer videnskabelig assistent på Det nationale Center for Arbejdsmiljø Tonje Ludvigsen.
Sammen klassificerede medarbejderne og arbejdsmiljøforskerne borgerne efter deres fysiske funktionsevne og deres adfærd. Herefter tilpassede man kørelisterne, så der blev plads til, at medarbejderne kunne få et mentalt og fysisk afbræk i løbet af arbejdsdagen.
- Arbejdsopgaverne styres i høj grad af borgerens behov for hjælp. Nogle arbejdsopgaver er mere fysisk og mentalt krævende end andre. Derfor kan fordelingen have stor betydning for, hvordan medarbejderne oplever arbejdsdagen, forklarer Tonje Ludvigsen.
Resultatet? 73 procent af medarbejderne i Frederiksbergs hjemmepleje var glade for projektet, og 47 procent mente, at deres arbejdsopgaver var bedre fordelt.
Fælles sprog til at tale om det vigtige
Leder af hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune Heidi Stuhaug forklarer, at projektet har givet nye redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet for plejepersonalet.
- Vi har fået fokus på de ting, vi rent faktisk kan forbedre i arbejdsdagen, og vi har fået redskaber, der kan hjælpe os til at lave en bedre arbejdsfordeling. Det har givet os en metodisk tilgang, som vi nu bruger rigtig meget, og som har sat en masse vigtige drøftelser i gang.
Hun peger samtidig på, at ledelsen har fået øjnene op for vigtigheden af at få et sprog for personalets ”tavse viden”.
- Projektet har givet os et sprog for særligt de mentalt hårde opgaver, som medarbejderne har svært ved at tale om, for eksempel hvis de har mange borgere i træk, der taler i en hård tone eller er ustabile. Det, at vi kan tale åbent om det nu, har virkelig fået mange medarbejdere til at sænke skuldrene, for nu kan vi forsøge at organisere arbejdsgangen bedre. På en måde har projektet været med til at gøre den tavse viden mere udtalt og sætte den i system, siger Heidi Stuhaug.
Udbredes til flere kommuner
Pilotprojektet i Frederiksberg Kommune bliver startskuddet til et langt større projekt, som skal udbredes i flere af landets kommuner.
- Vi skal bruge den indsamlede viden og de indsamlede erfaringer til at tilpasse vores fremgangsmetoder. I næste fase skal vi også undersøge, om projektet har en effekt på medarbejdernes sundhed, siger Tonje Ludvigsen.
- Ud fra resultaterne kan vi se en høj tilfredshed med projektet blandt personalet. Næsten hver anden SOSU i projektet synes, at fordelingen af arbejdskrav er blevet forbedret. Det er meget positivt, slutter arbejdsmiljøforskeren.