48.000 kroner om måneden til SOSU-efterlønnere
Regeringen præsenterede fredag deres akutplan for sundhedsvæsenet. Akutplanen består af 11 punkter, som skal bringe sundhedsvæsenet på fode igen efter covid-overbelastningen.
Kun fire punkter kan gennemføres i morgen. Resten tager måneder eller år at gennemføre.
Et af de punkter, som regeringen kan gennemføre med det samme, er at lade efterlønnere arbejde uden modregning i efterlønnen.
Det vil betyde, at en social- og sundhedsassistent, som er berettiget til efterløn, vil få en månedlig indkomst på over 48.000 kr., hvis vedkommende tager fuldtidsarbejde på en hospitalsgang.
Ifølge FOAs lønmagasin er en løn på 30.000 kroner til en erfaren social- og sundhedassistent ikke urealistisk, og en fuldtidsforsikret social- og sundhedsassistent på efterløn får ca. 18.000 kroner før skat. Uden tillæg giver det tilsammen en månedlig indkomst på cirka 48.000 kroner for en SOSU-efterlønner, som vælger fuldtidsarbejde igen.
Med undtagelse af overlæger vil det gøre SOSU- og sygeplejerske-efterlønnere til den højest betalte medarbejdergrupper på de danske hospitaler i 2023 og 2024.
Akutplan ikke specielt akut
Da statsminister Mette Frederiksen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen præsenterede regeringens akutplan, blev den præsenteret som netop akut. De færreste forslag kan imidlertid gennemføres fra den ene dag til den anden.
Planen forhandles stadig med regioner og kommuner, og hvordan planen bliver udmøntet, er stadig usikkert. Nedenfor gennemgås akutplanens enkelte punkter efter udmøntningshurtighed.
De hurtige forslag
Honorering af merarbejde. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktivitet på sygehusene mv.
Efterlønnere kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024.
Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere.
Indsats mod udeblivelser gennem brug brug af påmindelses-SMS’er.
De langsomme forslag
72-timers behandlingsansvar. Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
Privat kapacitet. Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
Mere patientnært arbejde. Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
Deling af vagtarbejde. Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
De meget langsomme forslag
Øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed. At give udenlandske sygeplejersker de nødvendige sproglige kvalifikationer tager tid.
Flere specialsygeplejersker. Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.