Hvad vil ældreminister Mette Kierkgaard?
Mette Kierkgaard var en af overraskelserne, da det nye ministerhold blev præsenteret, og hun fik posten som ældreminister.
Uden erfaring fra Folketinget eller lokalt politisk arbejde rykkede hun ind i Social- og Ældreministeriet på Holmens Kanal over for Christiansborg.
Den første tid har hun brugt på at sætte sig ind i sit nye område. Over en million i Danmark er folkepensionister, og dermed repræsenterer hun en af landets største befolkningsgrupper.
Blandt dem er der cirka 40.000, som bor på plejehjem.
- Når jeg har været rundt, har jeg kunnet se masser af lys i øjnene på både ældre og ansatte. Vi skal passe på, at vi ikke får ældre talt ned til en kæmpe krise, siger Mette Kierkgaard i et tiltrædelsesinterview med Ritzau.
Men besøgene har også bekræftet noget af det, hun allerede vidste fra sine mange år i det kommunale. Mette Kierkgaard kommer fra et job som familiechef i Viborg Kommune, og hun har også erfaring fra et chefjob i Esbjerg Kommune.
- Der er brug for, at vi grundlæggende gør op med den måde, vi styrer den offentlige velfærd på.
- Som minister vil jeg kendes for, at ældre skal have mere livsglæde, nærhed og omsorg.
Det har alle ældreministre uden undtagelse sagt. Sophie Løhde, Thyra Frank, Magnus Heunicke og Astrid Krag.
- Det nye er, at den her regering ønsker en gennemgribende reform af velfærden med mindre bureaukrati og mere lokalt ansvar. En frisættelsesreform, hvor vi begynder med ældreområdet.
- Jeg tror på det, fordi det er en del af regeringsgrundlaget. Samtidig er det min oplevelse, at de i kommunerne er parate til en forandring, hvor medarbejderne løber mindre efter standarder og regler for i stedet at få en stærkere relation til den ældre.
Brugerbestyrelser og selvstyrende teams - igen
I regeringsgrundlaget hedder det: "Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde".
- Det er et billede på, at det er relationen og den ældres behov og ønske, der er det vigtige, siger Mette Kierkgaard.
Som et af de første initiativer har regeringen foreslået at afsætte 35 millioner kroner til forsøg med brugerbestyrelser på plejehjem. Her skal beboere, pårørende, ansatte og eksempelvis repræsentanter for det lokale erhvervsliv sætte rammerne.
Den type bestyrelser findes enkelte steder og er flere gange foreslået udbredt til alle plejehjem. Brugerbestyrelser har dog sine begrænsninger. Det er blandt andet blevet indvendt, at de pårørende ofte bor langt væk, og beboere er mange gange så svækkede både kognitivt og fysisk, at deres deltagelse ikke er realistisk. Disse fordele og ulemper vil Mette Kierkgaard undersøge.
- Vi skal blive klogere på, hvad det er, brugerbestyrelserne skal kunne beslutte, hvilket ansvar de skal have, og hvad konsekvensen skal være, hvis fagligheden mangler på plejehjemmet.
Ud over flere brugerbestyrelser vil regeringen have faste og selvstyrende teams i ældreplejen i flere kommuner.
/Ritzau/