Per Borghammer har fået eliteforsk-prisen for et gennembrud i Parkinsons-forskningen, som også kan have stor betydning for behandlingen af Alzheimers. Foto: Soren Kjeldgaard

Både Parkinsons og Alzheimers sygdom er uden effektive behandlingsmetoder, og begge sygdomme har længe været en gåde for videnskaben.

- I det 20. århundrede troede man, at Parkinsons sygdom hovedsageligt var en dopaminsygdom, men i dette århundrede er vi blevet meget klogere, fortæller 47-årige Per Borghammer.

Borghammer er 47 år og professor i neuromedicin ved Århus Universitet, og i dag mandag har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort, at Borghammer sammen med fire andre forskere har modtaget ministeriets eliteforsk-pris.

- Det var nærmest en revolution i feltet, da vi indså, at Parkinsons i stedet er en proteinsammenklumpningssygdom, som involverer hele centralnervesystemet og endda det perifere nervesystem i tarmen, i huden, i hjertet og så videre. Det har vist sig, at kernen i både Parkinsons og Alzheimers er problemer med proteinklumper, så de to sygdomme har langt mere til fælles, end vi troede, fortæller Borghammer.

Borghammers bidrag til forskningen i Parkinsons og Alzheimer knytter sig til en innovativ brug af PET-skanninger. I 2014 modtog professor Borghammer Marie Curie-prisens for hans skanningsgennembrud.

Med borghammers særlige skanningsmetode kan de proteinklumper, som fører til Alzheimers og Parkinsons sygdom, ses i kroppen 20 år før sygdomsudbrud, og et sådant videnskabeligt gennembrud vil med held kunne anvendes både til forebyggelse og helbredelse i fremtiden.

Borghammers forskningsgruppe har også bidraget til at påvise, at kirurgisk overskæring af vagusnerven nedsætter risikoen for Parkinsons sygdom med 50 procent.