Her er det statsminister Mette Frederiksen, som glæder sig sammen med ældre til en frisat ældrepleje. Foto: Claus Fisker (Ritzau/Scanpix)

51 millioner kroner vil regeringen i 2025 og 2026 investere i frisættelsen af den offentlig sektor. 33 millioner kroner er målrettet ”åbne brugerbestyrelser” på både frie og kommunale plejehjem. Yderligere 18 millioner skal anvendes på eksperimenter med ’borgernær ledelse’.

De afsatte midler svarer til 0,0005 procent af Danmarks bruttonationalprodukt i bevillingsperioden. Lidt mindre abstrakt svarer 51 millioner kroner nogenlunde til Danmarks løbende forsvarsudgifter – i 16 timer. Eller 1/1000 af, hvad kommunerne tilsammen anvender på ældreområdet på et år.

Læs også 135 millioner ekstra til ældreområdet

Ældreministeriet skriver i en pressemeddelelse, at ”formålet er at styrke plejehjemmene som selvstyrende enheder og åbne plejehjemmene op, så eksempelvis aktører fra civilsamfundet, beboere, pårørende, lokale virksomheder og andre med tæt relation til lokalsamfundet får nye muligheder for at deltage i og bidrage til at styre og udvikle plejehjemmene.”

- Vi skal have en mere inddragende ældrepleje med større selvbestemmelse for de ældre og deres pårørende. Jeg tror på, at vi bedst giver plads til menneskers forskellighed ved, at vi i stigende grad åbner plejehjemmene op for lokalsamfundet, sagde ældreminister Mette Kierkgaard fredag om regeringens ambitioner.

Var det dét Mette og Mette?

Både pressemeddelelse og ældreminister Mette Kierkgaards udtalelser er farvekoordineret med Mette Frederiksen II-regeringens grundlag. Her hedder det netop, ”at den enkelte leder [skal gives] et større ledelsesrum og ansvar for at tage del i det borgernære arbejde”, og at det er regeringens ambition at oprette ”åbne brugerbestyrelser”, således at ”lokale virksomheder, aktører fra civilsamfundet og andre med tæt relation til institutionen får nye muligheder for at deltage og bidrage”.

Midlerne er samlet i to ansøgningspuljer, som først kan søges i henholdsvis 2025 og 2026. Kun 15 af de 51 millioner kroner kan ansøges i 2025, og her er midlerne alene rette mod forsøg med brugerbestyrelser. Inden bestyrelserne er nedsat og har holdt første møde, viser kalenderen 2026.

Først i 2026 kan kommuner og friplejehjem søge midler til forsøg med borgernær ledelse, og midlerne kan anvendes 2026 og 2027. Der skal senest være afholdt folketingsvalg den 15. december 2026.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det var det? Er disse to tiltag det, der i denne regeringsperiode kommer til at ske angående plejehjem som frisatte, selvstyrende enheder? Og hvis ikke, er der så ikke noget absurd over at begynde at ændre i styringen af en ældrepleje, mens man venter på fremtidige resultater af eksperimenter med netop styringen af ældreplejen?

Tine Rostgaard er professor på Roskilde Universitet, og hun er helt opmærksom på det tidsmæssige besynderlige i, at regeringen bevilliger penge til frisættelseseksperimenter, som tidligst kan afrapporteres ved regeringsperiodens udløb. Men Rostgaards vurdering er, at det snarere skal ses som et signal om regeringens høje ambitionsniveau.

- Selvom de aktuelt afsatte midler først kommer til anvendelse sent i regeringsperioden, så er regeringens udmeldte ambitioner på ældreområdet ganske ambitiøse. Min vurdering er, at vi vil se en række delvist overlappende initiativer i regeringsperioden, ikke mindst i forbindelse med den annoncerede ældrelov, siger Tine Rostgaard.

Unødvendig revolutionsretorik

Den samme melding om et højt ambitionsniveau fra regeringens side kommer fra Ulf Hjelmar. Han er professor på VIVE, Danmarks Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og han er ligesom Tine Rostgaard en af de mest vidende om nationens ældrepolitik. Hjelmar mener, at regeringen har været så fast i stemmen, at det må betyde yderligere initiativer på ældreområdet.

- Udmeldingen på ældreområdet har fra regeringen været ganske markant og tonen i regeringsgrundlaget ambitiøs. Jeg har i anden sammenhæng kaldt disse meget bastante udmeldinger for revolutionsretorik. Min vurdering er, at midlerne præsenteret i sidste uge blot er de første spæde skridt fra regeringens side, siger Ulf Hjelmar.

Ulf Hjelmar kalder regeringens retorik for revolutionær, fordi forandringer i ældreplejen bestemt er mulige, men de tager tid. At love paladsrevolutioner i morgen kan føre til skuffelser og mismod.

- Årtiers forsøg på at mindske omfanget af dokumentationskrav og kontrol på ældreområdet vidner om, at det er lettere sagt end gjort. Det kan lade sig gøre, det tager bare tid. Det ved vi fra forsøgene med frikommuner, siger Ulf Hjelmar.

Både Tine Rostgaard og Ulf Hjelmar påpeger, at det er ukendt terræn, som betrædes, for ingen har forsøgt en så storstilet frisættelse af ældreområdet tidligere – hverken i Danmark eller i de øvrige nordiske lande.

Artiklen er en del af temaet Frisættelsen af ældreplejen.