23948sdkhjf

Hillerød Kommune får igen privat hjemmeplejetilbud

Ifølge serviceloven skal kommuner tilbyde et privat alternativ til kommunal hjemmepleje. I ti måneder har Hillerød Kommune ikke haft en aftale med et privat hjemmeplejefirma, og kommunen har i stedet måtte udstede frtivalgsbeviser. En ordning, næsten ingen benytter.

Der står i servicelovens paragraf 91, at kommunerne skal indgå kontrakt med en privat udbyder af hjemmepleje, så borgerne har et frit valg mellem kommunal og privat hjemmepleje. Hvis kommunerne ikke kan det, skal de udstede et fritvalgsbeviser til borgerne, så borgerne selv kan finde private leverandører.

I Hillerød Kommune har man manglet en privat leverandør af hjemmepleje i 10 måneder, og derfor har kommunen netop tilbudt borgerne fritvalgsbeviser. Det skriver sn.dk.

Fritvalgsbeviser er en ordning, som danskerne ikke har taget til sig. I 2022 var der i alle landets kommuner tilsammen 965 personer, som valgte at anvende fritvalgsbevis ved modtagelse af hjemmepleje. Det svarer til, at knap ti personer i hver kommune vælger at anvende fritvalgsbeviser. Til sammenligning kan det nævnes, at 153.632 borgere blev visiteret hjemmehjælp i 2021.

Hillerød Kommune har frem til 2021 haft en privat leverandør, men den aftale har leverandøren for længst opsagt. Kommunen sendte efterfølgende den private hjemmepleje i udbud, men ingen leverandører bød ind.

I slutningen af sidste år indgik Hillerød Kommune en aftale med AjourCare, som har leveret pleje til 40 borgere siden november. I alt får lige godt 1000 borgere i Hillerød hjemmepleje, og således dækker Hillerøds kommunale hjemmepleje over 95 procent af hjemmeplejebehovet i kommunen på nuværende tidspunkt.

Nu har endnu en leverandør imidlertid meldt sig på banen i den nordsjællandske kommune. Det Skønne liv har tilbudt at levere hjemmepleje, og i denne måned skal kommunalpolitikerne tage stilling til, om det er et tilbud, man vil tage imod.

- Det glæder mig, at der nu er en leverandør mere, der bliver godkendt. Det var virkelig ærgerligt, at der var en mellemperiode, hvor vi ikke kunne tilbyde den nødvendige service. Folk fik et unødvendigt skift i forhold til, hvis der havde været en leverandør. Det var bestemt ikke vores ønske, siger Christina Thorholm (R), der er formand for Omsorgs og Livskraftsudvalget i Hillerød Kommune til sn.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078