Nyt udbud om genbrugshjælpemidler
I 2020 blev aftalen om genbrugshjælpemidler i det offentlige vedtaget, og nu er udbuddet igen åbnet.
Dermed kan kommuner og andre offentlige organisationer og institutioner tilslutte sig genudbuddet af den fælleskommunale SKI-aftale, der går under navnet 50.98.
Aftalen er i forbindelse med genudbuddet udvidet til 19 delaftaler med hjælpemidler til toilet og bad, rollatorer, elscootere, senge og madrasser, lyder det i en meddelelse fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice.
I modsætning til det første udbud vil der i denne omgang kun være én leverandør per delaftale mod tre i 2020.
Organisationer og institutioner kan søge om tilslutning til aftalen i udbudssystemet Ethics frem til 17. november.