23948sdkhjf

Fælles medicinkort i brug i Randers

Som de første i Region Midtjylland har Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger i området taget det fælles elektroniske medicinkort i brug.
Den elektroniske database med oplysninger om borgernes medicin skal løfte kommunikationen mellem Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger i hospitalets optageområde.

"Der er ingen tvivl om, at vi med udbredelsen af det fælles medicinkort styrker patientsikkerheden, for det giver både hospital og de praktiserende læger opdaterede og mere præcise informationer om patientens medicin. Samtidig sikrer det en ensartet medicinsk behandling på tværs af sektorer", siger cheflæge Lone Winther Jensen.

De første opgørelser over brugen af det fælles kommunikationsværktøj om medicin viser, at omkring 50% af de patienter, som de praktiserende læger henviser til behandling på hospitalet, har fået opdateret deres medicinoversigt inden indlæggelsen. Ved den efterfølgende udskrivelse forlader omkring 70% af patienterne hospitalet med en opdateret medicinoversigt.

"Vi er ikke helt i mål endnu, men det er meget flotte resultater så kort tid efter, at vi har aftalt at sætte alle sejl til for at udbrede systemet. Både de praktiserende læger og hospitalets læger har gjort en ekstraordinær indsats for at få det til at fungere og har vist stor velvilje. Jeg er overbevist om, at vi om nogle måneder vil have endnu flere patienter med fuldt opdaterede medicinkort", siger Lone Winther Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063