Jann Sjursen fortsætter som formand for Rådet for Socialt Udsatte
Som formand for Rådet for Socialt Udsatte har Jann Sjursen siden 2010 arbejdet for, at socialt udsatte kommer til orde og bliver hørt i samfundsdebatten.
Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd, som blev nedsat i 2002 med det formål at give socialt udsatte et talerør. Rådet for Socialt Udsatte består af 12 medlemmer, der udpeges af social-, børne- og integrationsministeren. Formanden og medlemmerne udpeges personligt i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for områderne hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, sindslidelse og prostitution m.v.