Brugerbetalt hjemmehjælp kan spare 13 mia.
Folketingets Kommunaludvalg har spurgt økonomi- og indenrigsministeren om, hvor mange penge, der kan spares på at pålægge de rigeste hjemmehjælpsmodtagere selv at finansiere servicen
Hertil lyder en del af svaret fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R):
'Brugerbetaling for hjemmehjælp til de 10 pct. af modtagerne med de højeste indkomster vil medføre en besparelse i størrelsesordenen ca. 1,8 mia. kr. Besparelsen skønnes at udgøre i størrelsesordenen ca. 11,9 mia. kr., hvis de 90 pct. af modtagerne med de højeste indkomster pålægges brugerbetaling for at modtage hjemmehjælp.'
Ministeren skriver i besvarelsen, at der ikke foreligger systematisk indsamlede oplysninger om udgifterne til den enkeltes forbrug af hjemmehjælp omfattet af frit valg, og at opgørelserne derfor tager udgangspunkt i den ugentlige tid, som den enkelte modtager hjemmehjælp samt skøn over de samlede offentlige udgifter til hjemmehjælp baseret på de kommunale regnskaber.