Efteruddannelse i sårbehandling
Mange har eller er i risiko for at få forskellige typer af sår, som kan medføre langvarige forløb med smerter, isolation og andre lidelser. Derudover har samfundet store udgifter til behandling af sår.
Sygeplejersker indenfor både primær og sekundær sektor møder ofte patienter med sår. Udviklingen indenfor diagnosticering og behandling af sår, samt et stadigt mere komplekst sundhedsvæsen, medfører behov for, at sygeplejersker holder sig ajour indenfor sårbehandling.
Det kan de gøre via efteruddannelse i sårbehandling, som bl.a. foresgår på University College Syddanmark, som har efter- og videreuddannelse i sårbehandling, som bygger på retningslinierne udarbejdet af EMWA, European Wound Management Association.
Uddannelsen er bygget op direkte efter EWMAs retningslinier, hvor målene er at:
* Give sundhedsprofessionelle viden og færdigheder for at kunne give optimal sårbehandling.
* Opnå europæisk accept ved at udvikle en uddannelses referenceramme med henblik på at sprede bedste praksis indenfor sårbehandling.
Uddannelsen består af en basisdel og en specialedel. Uddannelsens niveau svarer til krav i den sundhedsfaglige diplomuddannelse.