Regeringen nedprioriterer velfærdsteknologien
Stort potentiale: Et enormt marked, der kunne serviceres af både mindre og større danske udviklingsvirksomheder, går tabt i skyklapperne, mener Ingeniørforeningen
Kun hver 6. krone i fonden til Anvendt Borgernær Teknologi går til forebyggende og tryghedsskabende teknologier. Indtil nu har fonden delt 420 mio. kroner ud, og af dem er kun 71 mio. kroner gået til velfærdsteknologi. Det er en prioritering, der ikke gavner de trængte kommuner eller statskassen, hverken nu eller på sigt, advarer Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft.
"Hvis vi skal være på forkant med udviklingen, skal der handles nu. Mange kommuner vil opleve en fordobling af borgere over 80 år allerede i 2030. Derfor er det nu, udviklingen af velfærdsteknologierne skal startes. Udviklingen er den samme i de fleste industrilande. Alene i Europa vil der i 2050 være sket en halvering fra fire til to erhvervsaktive pr. pensionist. Derfor vil en dansk ekspertise på området kaste både arbejdspladser og eksportkroner af sig," siger Lars Bytoft.
Et enormt marked
Ingen af ABT-fondens bevilgede midler går i dag til banebrydende og innovative velfærdsløsninger, der kan forny den offentlige sektor og gøre det voksende antal ældre og kronikere mere selvhjulpne. Derfor er det på høje tid, at politikerne vågner fra tornerosesøvnen, mener Lars Bytoft.
"Hvis ikke der sker et kursskifte, ender det med, at Danmark skal fortsætte med at købe teknologier udviklet i andre lande. Et enormt marked, der kunne serviceres af både mindre og større danske udviklingsvirksomheder, går tabt i skyklapperne," siger han.
ABT-fonden har af de 3 mia. kr. indtil nu bevilliget 420 mio. kr. til konkrete projekter. 71 mio kr. til velfærdsteknologi, 250 mio. kr. til projekter i hospitalssektoren og 98 mio kr. til andre offentlige projekter.
Mere omsorgstid
Allerede ved etableringen af fonden startede diskussionerne om, hvorvidt millionerne skulle gå til arbejdskraftsbesparende teknologier, eller om nye teknologier skulle lette hverdagen for eksempelvis sosu-assistenter, og dermed frigøre mere tid til reel omsorg. En skæv start, der har affødt en trist udvikling, hvor det drejer sig mest om besparelser, mens forsknings- og erhvervsmuligheder ikke er nævnt, mener Lars Bytoft.
"I dag ligger pengene i Finansministeriet, hvilket har taget den sidste glød ud af innovationen. Kreativitet og bogføring går sjældent hånd i hånd. Derfor bør fonden som minimum flyttes til Økonomi- og Erhvervsministeriet, så Lene Espersen får reel mulighed for at bakke op om opfordringen til kommunerne om mere brug af velfærdsteknologi," siger han.