23948sdkhjf

Det går den rigtige vej med arbejdsmiljøet

Titusinder mindre fysisk belastet på jobbet.
Tunge løft, arbejde med vredet ryg og ensidige bevægelser. Det er der blevet mindre af på de danske arbejdspladser de seneste to år. Alene når det gælder tunge løft, har halvanden procent af Danmarks beskæftigede, hvilket rundt regnet svarer til 37.500, mindre fysiske belastninger i dag end for to år siden. Det viser ny undersøgelse fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Pilen peger i den rigtige retning. Det er det, vi har ønsket og til dels har forventet ud fra de tiltag, som er sat i gang, siger Andreas Holtermann, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som står bag undersøgelsen, som omfatter 27.000 danske beskæftigede.

Ifølge professoren er det en blanding af flere forhold, som har ført til den positive udvikling. Der er bedre viden om og fokus på ergonomi på arbejdspladserne, bedre formidling af den viden ud til arbejdspladserne, flere hjælpemidler, arbejdspladser prioriterer det højere at investere i og anvende udstyr, som aflaster medarbejderne, Arbejdstilsynet har leveret en stor indsats, og der er kommet flere robotter, maskiner og udstyr, som kan udføre eller lette de hårde opgaver.

Andreas Holtermann påpeger dog, at selvom vi bevæger os i den rigtige retning, er der stadig en betydelig vej tilbage.
- En femtedel til en tredjedel af den arbejdende befolkning har stadig den slags belastninger i arbejde. Det vil være naivt at tro, at vi kan komme det helt til livs, men målsætningen er at minimere de belastninger, vi ved, er nedslidende, så meget som muligt, siger han.

Gevinst for samfundet
Det er ikke kun den enkelte, der får glæde af at have et mindre fysisk belastende arbejde. Også virksomheder og dermed samfundet kan få gavn af det.
- Ergonomiske belastninger er en hovedårsag til sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdspladsen. Det er virkeligt krævende og for mange nærmest umuligt at kunne passe et fysisk belastende job frem til de bliver 67 år. Derfor er det her vigtigt, fordi vi gerne vil have flere – især med kortere uddannelse – til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og fortsætter vi i den rigtige retning, vil vi kunne se det på virksomhedernes bundlinjer og samfundsøkonomien, forklarer Andreas Holtermann.

Ud over at vise, hvilke typer belastninger, der er blevet færre af, viser den, at det er folk med et manuelt krævende arbejde på tværs af brancher, der er tale om.
Det næste forskerne vil undersøge er, hvilke arbejdspladser der er lykkes med at nedbringe de tunge belastninger, og hvordan andre arbejdspladser kan lære af de erfaringer.

Fakta
Disse belastninger er der blevet færre af
- Tunge løft
- Arbejde med vredet eller foroverbøjet ryg
- Ensidige bevægelser
- Arbejde med løftede arme
- Gående eller stående arbejde


-------
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079