Fremtidens Plejehjem: Ingen har været i umiddelbar livsfare
"Situationen er sårbar", konkluderer konsulentfirmaet Revas i uvildig redegørelse. Men siger også, at beboerne i det store hele har det godt.
Redgørelsen kommer efter forårets hårde kritik af Fremtidens Plejehjem. Kritikken gik bl.a. på fejlmedicinering, vægttab blandt beboerne og stort sygefravær blandt personalet.
Redegørelsens hovedkonklusion er, at ”der ligger store udfordringer og nødvendige arbejdsopgaver foran for Fremtidens Plejehjem. På nuværende tidspunkt er det dog vores samlede og overordnede vurdering, at beboerne i det store og hele har det godt og modtager en acceptabel hjælp og støtte. Men på kort sigt kræver det i sig selv en stor indsats at fastholde dette, idet denne situation er meget sårbar.”
Redegørelsen konkluderer yderligere, at ”ingen har været i umiddelbar livsfare, særlig ikke beboernes almentilstand og helbredsmæssige forhold taget i betragtning”.
Derimod retter redegørelsen kritik af arbejdstilrettelæggelsen ”En uklar ledelsesstruktur, mangel på støtte til omsætning af visioner til daglig praksis og mangel på opgave- og ansvarsbeskrivelse er nogle af de elementer, der har og fortsat skaber usikkerhed i hverdagen”.
- Det er en kritik, der også er rejst af de pårørende, og den anerkender vi er berettiget, siger rådmand Thomas Krarup i en kommentar til redegørelsen og fortsætter:
- Revas’ rapport indeholder en række anbefalinger, og vi vil følge dem alle. De vil indgå i den handleplan, som Ældre- og Handicapudvalget fastlægger og som skal genskabe et godt samarbejde med beboerne og pårørende med sigte på at forbedre kvaliteten af pleje og støtte til beboerne.
- Vi går nu i gang med at færdiggøre handleplanen, der skal godkendes i Ældre- og Handicapudvalget. Det giver os et robust grundlag for at genskabe tilliden og de rette forventninger til Fremtidens Plejehjem. Jeg ser frem til en konstruktiv, kvalificeret medvirken fra plejehjemmets ledelse, personalet og de pårørende, så vi sikrer den bedst mulige pleje for vores ældre, siger Thomas Krarup.
Fremtidens Plejehjems leder blev efter blot to måneders ansættelse indstillet til fyring i maj måned.
Handleplanen adresserer tre hovedområder:
Kvaliteten af plejen
• Et eksternt firma skal løbende gennemføre kvalitetsmålinger, der følger beboernes oplevelse af kvaliteten.
• Firmaet skal kvartalsvis det næste år afrapportere til Ældre- og Handicapudvalget om fremdriften i handleplanen
• Fokus på Embedslægetilsynets rapporter og handleplaner fastholdes.
• Der skal sikres forventningsafstemning med de pårørende med udgangspunkt i kvalitetsstandarden for plejeboliger.
Ledelse
• Ledelsen forenkles på plejeboligområdet. Ansvar samt referencer skal stå mere klart. Det sker bl.a. ved at plejehjemslederne i fremtiden refererer direkte til plejeboligchefen. Processen er igangsat.
På Fremtidens Plejehjem nedlægges centerchefstillingen.
• For at skabe forudsigelighed og klarhed om ledelsen af Fremtidens Plejehjem og hele plejeboligområdet opslås stillingerne som ældre- og sundhedschef og plejeboligchef inden sommerferien
Personale
Den midlertidige opnormering på Fremtidens Plejehjem fastholdes året ud for at sikre, at den vedtagne arbejdsmiljøplan bliver realiseret. Desuden skal sammensætningen af personale og plejeopgaverne grundigt evalueres.