23948sdkhjf

Motionsrobot forkorter genoptræningsforløb

Fem års arbejde med motionsrobot har båret frugt for danske Atlinas. Den er nu klar til markedet.
En motionsrobot, der bl.a. skal hjælpe sengeliggende patienter med at forebygge tab af muskelmasse, er på vej på markedet og det viser sig, at robotten effektivt kan forkorte tiden på et genoptræningsforløb. Det skriver Welfare Tech.

Det er det danske firma Atlinas, der har arbejdet på udviklingen af robotten "Atlin" de seneste fem år.

På Odense Universitetshospital, OUH, anslås det, at patienter taber op til 20 procent af deres muskelmasse under en indlæggelse. Med motionsrobotten fra Atlinas får sengeliggende patienter en mulighed for at komme hurtigere på benene igen ved at træne de store muskelgrupper i ben og underkrop.

Atlinas motionsrobot er udviklet med hjælp fra specialister inden for genoptræning fra danske hospitalsafdelinger, læger og fysioterapeuter.

Sengeliggende patienter kan i dag bruge en almindelig sengecykel, men ifølge Atlinas er den cirkulære bevægelse, som benene bevæger sig i på en almindelig sengecykel, ikke lige så sund som en lineær bevægelse, da den kan medføre rygskader for patienten.

Med to nye investorer i ryggen er Atlinas nu klar til at foretage de sidste justeringer af robotten, så den kan sendes på markedet i efteråret 2015, hvor den i første omgang sælges til hospitaler. Atlinas har dog fået flere efterspørgsler fra fysioterapeuter i bl.a. Roskilde og Odense, som ser en stor fordel i motionsrobotten. Atlinas påtænker derfor fremadrettet at udvikle en forenklet version af robotten, som kan stå hjemme hos sengeliggende privatpersoner.

Fakta
Atlinas motionsrobot er en passiv robot, der er udstyret med pedaler, som går frem og tilbage i en lineær bevægelse og reagerer i det øjeblik patienten træder på pedalerne. Pedalerne registrerer den kraft som patienten bruger og justerer selv efter, hvor hårdt det er at træde i pedalerne; så jo hårdere patienten træder, jo mere modstand kommer der.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094