Manglende tandsundhed fører til underernæring
DEBAT: Hvis kompetencerne ikke er tilstede i hjemmeplejen eller på plejecentrene til at udføre den rette mundpleje hos ældre, så bør man løse den problemstilling med undervisning fra fagprofessionel.
Og hvad endnu værre er, så forringer det livskvaliteten for mange ældre borgere.
Derfor er det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet nu sætter fokus på problemet ved for nyligt at udgive en undersøgelse om livet på de danske plejecentre.
I Dansk Tandplejerforening er vi på borgernes vegne særligt glade for at se, at rapporten sætter fokus på problemer med tænderne, og de ældres besvær med at synke, for det kan føre til underernæring. Tandsundhed har nemlig en væsentlig betydning for den enkelte borgers evne til at komme til kræfter efter endt sygdomsforløb.
Det er væsentligt at sikre sig, at de ældre ikke har ondt i tænderne på grund af betændelse i tandkødet, nedtrygget mad i tandkødslommerne, en tandbyld eller løse tænder. Det er meget naturligt, at det ikke fremmer lysten til at spise, hvis man ved, det vil gøre ondt i tænderne eller munden, når man tygger maden.
Kronisk sygdomme
Rapporten viser, at ca. 50 procent af de svage ældre borgere lider af en eller flere kroniske sygdomme.
Infektioner i kroppen kan forværre tilstanden af de kroniske sygdomme, som for det meste behandles medicinsk. Udfordringen er dog, at medicinen så godt som altid forårsager mundtørhed.
Tørhed i munden betyder, at den selvrensende effekt, som spyttet har på tænderne, mindskes eller helt udebliver. Det betyder igen, at sygdomme som huller i tænderne, betændelse og svamp langt lettere opstår.
Desuden er det meget svært at synke sin mad, når man ikke har spyt i munden, eller kun har lidt spyt i munden. Så medicinindtaget har altså betydning for borgernes mundsundhed og dermed muligheden og lysten til at spise.
Forebyggelse er ønsket
Som Sundhedsministeren også har udtalt i forbindelse med rapporten, så håber jeg og Dansk Tandplejerforening også, at den viden, man nu har indsamlet, vil blive brugt til at igangsætte forebyggende indsatser, der hvor er behov.
For eksempel er det nødvendigt, at denne viden om sammenhængen mellem dårlig tandstatus og underernæring omsættes til mundplejeplaner, så man sikrer, at ældre borgere får børstet deres tænder helt rene to gange dagligt. Også selvom de ikke selv magter opgaven og derfor må have hjælp til det. Men det kræver, at det pågældende personale i hjemmeplejen og på plejecentrene tager det ansvar.
Tid til handling
Efter årevis, hvor vi har kendt til problemet og det svigt af de ældre, der har været, er det tid til handling. Vi ved, at underernæring medfører unødige genindlæggelser på landets hospitaler, forringer livskvaliteten for de ældre og forårsager tidlige dødsfald. Beregningerne viser, at underernæring koster samfundet 6 milliarder årligt i udgifter til længere hospitalsophold og mange genindlæggelser. Det er penge, vi kunne bruge langt bedre andre steder. Penge vi kunne bruge til at øge livskvaliteten og sundheden for de mange ældre.
Og hvordan er det så, der skal handles?
Daglig tandbørstning er helt afgørende for mundsundheden. Infektion i mundhulen omkring tændernes støttevæv er at sammenligne med infektioner alle andre steder i kroppen. Derfor mener vi i Dansk Tandplejerforening, at borgere med en funktionsevne, der vurderes dårligere end niveau 2 i KL’s Fælles Sprogs kategorier ”personlig pleje” og ”mental sundhed”, bør tilbydes hjælp til daglig tandbørstning.
Hvis kompetencerne ikke tilstede i hjemmeplejen eller på plejecentrene til at udføre den rette mundpleje hos ældre, så bør man løse den problemstilling med undervisning og supervision fra en tæt knyttet eller ansat tandplejefaglig sundhedsprofessionel.
For sagen er den, at borgerne i dag og i fremtiden har mere velbevarede tandsæt, lige indtil de ikke magter tandbørstningen selv.
For år tilbage havde de ældre fortrinsvis proteser, der kunne tages ud og børstes, og det var forholdsvis enkelt.
I dag har mange ældre stadig deres tænder og tandimplantater, men der går infektion omkring tænder og implantater, hvis ikke bakterier og madrester fjernes dagligt. Derfor er der behov for, at den daglige tandbørstning prioriteres. Dermed kan vi undgå, at ældre underernæres.
Indlægget er oprindeligt bragt som et fagpanels-indlæg i Magasinet Pleje. Elisabeth Gregersen er ny paneldeltager.