23948sdkhjf

Dansk firma har vundet prestigefuld tysk pris

GDV Technology høstede store roser og oven i købet prisen "Årets start-up" på Altenpflege i Hannover.

Den store, tyske messe for velfærdsteknologi til plejesektoren - Altenpflege - er nu afholdt i Hannover. På messen høstede danske GDV Technology A/S flot anerkendelse i form af en sejr for teknologien "Careturner" i kategorien "Pleje", med titlen "årets start-up".

Tysklands største ældreplejemesse Altenpflege i Hannover. Altenpflege har 30.000 besøgende og blev afholdt 6-8. marts 2018.

GDV Technology A/S havde i skarp konkurrence med andre håbefulde tyske og internationale startups fået tildelt en stand af AveNeo, som fremmer innovation i den tyske plejesektor.

CEO for GDV Technology, Jens Kristian Goth, siger:

- Som næste, naturlige udvikling har vi fokus på at komme ind på det tyske marked for pleje. Efter startup-prisen er interessen markant fra både plejehjem, distributører og producenter af plejesenge, siger han.

GDV har udviklet og patenteret et unikt medico teknisk add-on til den traditionelle plejeseng, som udvider sengens funktioner til at kunne vende borgeren fra side til side enten automatisk eller manuelt.
Opfindelsen kan forebygge udvikling af tryksår og kan spare store ressourcer til manuelle vendinger og forflytninger. Fordelene er store for patienten, som sover bedre, får færre smerter og trives bedre samt for plejepersonalet som slipper for de tunge løft og oplever færre konfrontationer med patienter. For organisationen har løsningen vist sig at kunne betale sig hjem på tre-fire måneder i form af ressourcebesparelser.

GDV Technology har været på det danske marked siden 2016 og indgik i 2017 et partnerskab med Invacare, som dækker det skandinaviske marked for GDV Technology. Omkring 100 danske plejehjem benytter i dag selskabets produkt. Invacare sælger en OEM version af Careturner tilpasset Invacare SB755 senge under navnet Soft Tilt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077