Sygeplejersker fyret i nordjysk sparerunde
14 medarbejdere på Regionshospital Nordjylland har fået en fyreseddel på bagkant at den netop offentliggjorte spareplan.
De 14 medarbejdere repræsenterer fem til seks faggrupper, men især sygeplejersker udgør en stor del af dem, som hospitalet må vinke farvel til. Det siger hospitalsdirektøren til TV2 Nord.
- Der er ikke nogen læger i blandt de 14, som er blevet indstillet til afsked. Den største part er sygeplejesker, men der er også sekretærer og terapeuter i blandt, siger hospitalsdirektøren.
Ud over den 14 afskedigede har fem valgt at indgå en frivillig aftale om at stoppe, skriver mediet.
Regionshospital Nordjylland: Hospitalet er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev samt et gigt- og rygcenter i Skagen. |