23948sdkhjf

Region Midtjylland konstituerer direktør

Forretningsudvalget i Region Midtjylland har i dag konstitueret Lisbeth Holsteen Jessen som koncerndirektør med særligt ansvar for psykiatri- og socialområdet, praksisområdet samt kommunesamarbejdet.

Det sker i forlængelse af, at den nuværende koncerndirektør på området, Christian Boel, fratræder 31. marts for at blive regionsdirektør i Region Nordjylland.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

 - Jeg glæder mig over, at Lisbeth Holsteen Jessen har takket ja til i en periode at løfte opgaver i direktionen. Med Lisbeth får vi erfaren leder, der har et godt kendskab til indholdet i stillingen. Jeg er sikker på, at både psykiatri- og socialområdet, praksisområdet samt kommunesamarbejdet vil være i gode hænder hos hende, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Stillingen som koncerndirektør vil blive slået op i løbet af august.

Konstitueringen sker med forbehold for, at regionsrådet senere på måneden godkender beslutningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078