Ny demensplan klar i Slagelse
Slagelse Kommune har netop vedtaget en ny demenshandleplan. Planen indeholder en række indsatser og tilbud.
Formand for Forebyggelses- og Seniorudvalget, Ali Yavuz, siger om planen (A)
- Demens er en sygdom, som ikke kun rammer den enkelte. Den rammer hele
familien. Derfor bliver den også kaldt for de pårørendes sygdom. Fælles for
pårørende til mennesker med en demenssygdom er oplevelsen af et tab, som kan være svært at håndtere. Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået en demenshandleplan med en række indsatsområder så vi i fællesskab kan give både mennesker med demenssygdom og deres pårørende et trygt og værdigt liv ved at understøtte mulighederne for at leve et godt liv med en demenssygdom, siger Ali Yavuz.
Demenshandleplanen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentrene, aktivitetscentrene, demenskonsulenter, Ældreråd, Pårørendeforeningen for borgere med demens og Alzheimerforeningen.
- Rigtig mange har været involveret og bidraget med værdifulde input til demenshandleplanen. Vi skylder alle i arbejdsgruppen en stor tak for deres engagement og bidrag med bl.a. at formulere behovene hos mennesker med demens og deres pårørende. Vi skal alle huske at møde mennesker med demens med forståelse og som hele mennesker med egne ønsker og behov. For selvom hukommelsen svigter, og sproget måske på sigt forsvinder, så betyder det ikke, at mennesket bag sygdommen er forsvundet, siger medlem af Forebyggelses- og Seniorudvalget Ann Sibbern (O).
Demenshandleplanen indeholder følgende indsatsområder: |