Beboere og personale ser frem til genåbning: "Børn giver de mest fantastiske knus"
Vaccinernes indtog på plejehjemmene er første varsel om, at en mere normal hverdag er på vej tilbage.
Der er et stykke vej endnu, men især udsigten til samvær med børnebørn og venner vækker glæde på Diakonissestiftelsens plejehjem på Frederiksberg. Det gør det også hos Ilse Milwertz, som er ny beboer.
- Først og fremmest bliver det vidunderligt, at familie og venner kan besøge mig. Jeg har kun boet på Søster Sophies Minde i corona-tiden, så de færreste har set, hvordan jeg bor,” siger Ilse Milwertz, der som en af de første beboere på plejehjemmet Søster Sophies Minde blev vaccineret i starten af det nye år.
Ilse Milwertzs datter har været den eneste pårørende, som kunne besøge hende de sidste mange måneder. Cecilia Milwertz ser særligt frem til, at hendes mor kan få besøg af sine oldebørn.
- Inden Ilse flyttede på plejehjem, boede hun hos mig i fire år og så ofte sine oldebørn. Børn giver de mest fantastiske knus og masser af kærlighed, og jeg glæder mig til, at Ilse igen kan få besøg af Kaya, Sonja og Bjørn i sin bolig. Børn giver i den grad glæde og livsmod, fortæller hun.
En normal hverdag kan være et stykke væk
På begge plejehjemmene vil de fleste beboere og frontpersonalet samt personale med kritiske funktioner være blevet vaccineret to gange inden udgangen af januar, hvis de nuværende planer holder.
Men der er undtagelser: Nogle beboere var i karantæne under vaccinationerne og nogle medarbejdere var ikke på arbejde. Desuden vil der løbende flytte nye beboere ind, som ikke er vaccineret endnu. Det betyder, at man ikke skal forvente, at alt bliver som før lige med det samme, fortæller teamleder Christina Hundebøll Bischoff fra Søster Sophies Minde.
- Det er en ’uendelig historie’, at nogen vil være i risiko for smitte. Vi er meget spændte på udmeldingerne fra myndighederne om, hvordan vi skal håndtere det, og hvor meget vi kan lukke op, siger Christina Hundebøll Bischoff.
Teamleder Christina Hundebøll Bischoff på vaccinationsdagen foran koordinationsrummet, hvor det store logistiske puslespil blev lagt. Foto: Hanne Munkholm
Det er alles trivsel, der er på spil
Selvom der går noget tid, før hverdagen på plejehjemmet bliver normal, vil selv de små opblødninger gøre store forskelle i hverdagen.
- Det er de små ting, som gør, at dagen i dag skiller sig ud fra i går. At vi kan spille banko sammen i en større gruppe end fem, at vi kan sidde og hygge med ’litteratur og portvin’, at vi kan nyde, at vores beboer, John, spiller klaver for os i stuen. Lige nu er det hele opdelt, og beboerne savner selv at kunne vælge, hvem de vil være sammen med og at se deres venner fra andre afdelinger af plejehjemmet, siger teamlederen og understreger, at personalet også savner at være sammen med kollegerne på tværs af afdelinger.
- Det er alles trivsel, der er på spil, når det hele er opdelt.
Cecilie Milwertz glæder sig blandt andet til at blive større del af sin mors liv på Søster Sophies Minde.
- Det har været ensomt, at jeg var den eneste pårørende, som kunne komme. Og samtidig har min mor slet ikke kunnet bevæge sig rundt på plejehjemmet eller oplevet det dejlige fællesskab mellem beboerne. Jeg glæder mig til at kunne være med til arrangementer på Søster Sophies Minde og til at lære de mennesker, som Ilse bor sammen med at kende, siger Cecilie Milwertz.
Plejehjemmet Søster Sophies Minde ligger i hjertet af Frederiksberg og har plads til 36 beboere og direkte adgang til en aflukket grøn have. Plejehjemmet er en del af Diakonissestiftelsen, der har over 155 års erfaring i at drage omsorg for mennesker.
Artiklen er en del af temaet COVID-19.