23948sdkhjf

Plejecenter må lukke for besøg efter lille smitteudbrud

Fire beboere og to medarbejdere blev i sidste uge testet positiv for COVID-19 på plejehjemmet Solsidecentret i Nibe.

Det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udstede et besøgsforbud på det afsnit, som er blevet ramt. Det skriver Nordjyske. To af beboerne var vaccineret, men de er alligevel blevet smittet.

Der er 17 beboere på Afsnit F, som er blevet ramt af restriktioner. De fire smittede er blevet isoleret i egen lejlighed.

- Smitteudbruddet på Solsidecentret viser med al tydelighed, at det fortsat er vigtigt at udvise forsigtighed - også overfor mennesker, som er vaccineret, siger direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen Jan Nielsen til Nordjyske.

Besøgsforbuddet gælder i fire uger frem og dermed må beboerne kun modtage besøg af den nærmeste pårørende. Omkring 90 procent af plejecentrets beboere har takket ja til at modtage Pfizer-BioNTech vaccinen, som lover 90 procents beskyttelse mod covid-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139