23948sdkhjf

Danmarks største leverandør af hjemmehjælp om tørklædekrav: - Det er umuligt

Uanset om de borgerlige partier bliver enige med sig selv om de vil indføre en ret for den enkelte til at afvise hjemmehjælpere, der bærer tørklæde, eller ej, så kan det vise sig vanskeligt at gennemføre.

Det fortæller Camilla Hjorth Wilbork, der er ejer og direktør i HjemmeHjælpen A/S, som er Danmarks største privatleverandør af hjemmehjælp, i 24syv-programmet Valg i Danmark.

- Jeg tror også, og det er også det politikerne måske har indset, når de trækker i land, at det er umuligt at lave et krav på det her, siger hun.

Her henviser hun til Jakob Ellemann-Jensen (V) og Alex Vanopslagh (LA), der dagen efter at have bedyret, at borgerne skal have ret til at afvise hjemmehjælpere med tørklæde, nu har skiftet position, så det ikke alligevel skal være muligt.

- Hvis man kræver det her, bliver det et kæmpe puslespil, endnu større, end det var i forvejen, og det bliver næsten umuligt at efterkomme andre parametre. Vi ved, at et af borgernes største ønsker er, at det er den samme hjemmehjælper, der kommer og hjælper dem. Men borgerne vil komme til at undvære deres faste hjemmehjælpere, hvis andre borgere skal have krav på at afvise hjemmehjælpere med tørklæde, siger hun.

Udover det frie valg på ældreområdet, ønsker de seks partier også, kortere ventetid på fertilitetsbehandling, frit valg for fødende, at rulle elevfordelingen på gymnasierne tilbage og et friplejehjem i alle kommuner.

Artiklen er en del af temaet Folketingsvalg 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095