23948sdkhjf

Nordjysk scannervirksomhed lander stor ordre i nyt forretningsben

Et stort fokus på at udvikle udlejningsforretningen har nu sikret en stor ordre

Gennem længere tid har den nordjyske scanner-leverandør Scandinavian Medical Solutions haft fart på med mange store ordrer i ind- og udland.

Men nu begynder et nyt forretningsben at vokse: udlejning.

Aalborg-virksomheden har netop landet en stor udlejningsaftale på en MRI-scanner hos en unavngiven kunde, lyder det i en selskabsmeddelelse.

- Denne aftale er et bevis på vores evne til at skabe strategiske og langvarige partnerskaber. Vi lever op til vores vækstforventninger inden for udlejningsområdet, hvilket er særdeles tilfredsstillende, udtaler Scandinavian Medical Solutions' head of rental solutions, Jakob Ulbæk Andersen.

Ifølge meddelelsen udgør udlejningsaftalen et beløb på mellem 2 og 3,5 millioner i aftalens løbetid.

Udlejningsaftalen blev indgået tidligere på sommeren, hvorefter klargøring og transport blev indledt. Løsningen er allerede installeret og i drift, lyder det i meddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083