23948sdkhjf

Velfærdstjek i Middelfart: 80 procent er tilfredse med hjemmeplejen

Borgerne er godt tilfredse med hjemmeplejen i Middelfart Kommune. Det viser en helt ny analyse fra Middelfart Kommune.

Over 200 adspurgte borgere har vurderet hjemmeplejen i Middelfart Kommune på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ikke tilfreds og 5 er meget tilfreds.

Gennemsnittet i Middelfart Kommune ligger på 4,3.  

Mere end halvdelen af borgerne (53 pct.) angav, at de var meget tilfredse, mens omkring hver fjerde (26 pct.) angav at være tilfredse.

Del af velfærdtjek
Analysen af hjemmeplejen er en del af et større velfærdstjek af kernevelfærden i Middelfart Kommune.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen er glad for resultatet:

- (…) Velfærdstjekket er et godt afsæt for at udvikle hjemmeplejen yderligere. Både fordi borgerne generelt er tilfredse med hjemmeplejen, men også fordi vi nu får helt opdateret viden om, hvor vi skal sætte ind for at gøre det endnu bedre.

Plads til forbedringer
Selvom den generelle tilfredshed med hjemmeplejen placerer Middelfart Kommune over landsgennemsnittet, viser analysen nemlig også, at der er områder med plads til forbedring.

Knap halvdelen af de adspurgte borgere fortæller eksempelvis, at de ikke selv har indflydelse på, hvornår de får hjemmehjælp, mens flere også nævner, at der er stor udskiftning blandt de hjemmehjælpere, der kommer.

- Vi går meget op i at sikre, at vores ældre medborgere trives og har god livskvalitet hele livet. Det er godt både for den enkelte og for kommunen. Derfor er vi selvfølgelig glade for resultatet, men vi glæder os også til få kigget mere grundigt på, hvordan vi kan gøre tingene smartere, så vi kan få endnu mere velfærd for pengene, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommne, Kaj Johansen.

212 af kommunens hjemmeplejemodtagere deltog i undersøgelsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069