23948sdkhjf

3,5 m2 til 27 sosu'er: Vi kunne ikke engang få håndsprit med ud

27 sosu-assistenter fra Faaborg har hidtil måtte stuve sig sammen på 3,5 kvadratmeters omklædningsrum, uden mulighed for at tage håndsprit med sig, når de kørte ud på opgaver i hjemmeplejen.

Det er nu lavet om. Ikke mindst på grund af den nuværende situation med Covid-19. En henvendelse til Fyens Stiftstidende har sat gang i omrokeringer, for lederen af den kommunale hjemmepleje, Jonas Bjødstrup, tog nemlig affære, da han hørte om forholdene.

Det var ifølge fyens.dk en sosu-assistent, Mette Post Glasdam, der henvendte sig til avisen. Hun arbejder i hjemmeplejen i Horne-Svanninge, hvor personalegruppen mente, at arbejdsforholdene var en risiko for hygiejnen. Personalet  har tidligere klaget både til deres chef og til Arbejdstilsynet.

- Vi har stået som sild i tønde, når vi skulle klæde om, og der er ikke mulighed for at komme i bad... Samtidig har vi fået at vide, at der ikke længere er håndsprit. I stedet skal vi vaske hænder, når vi er ude hos borgerne, hvor håndklæder og viskestykker nogle gange ikke er særligt rene, siger Mette Post til fyens.dk.

Fyens Stiftstidende tog affære og forelagde kritikken for kommunens velfærdschef Siggi W. Kristoffersen, og så rullede bolden.

Hjemmeplejen i Faaborg-området har tidligere holdt til i det såkaldte 'Bryggergården'. Der er de midlertidigt flyttet tilbage igen.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157