23948sdkhjf

Opfordring til Statsministeren: Vær på forkant med smitteudbrud på plejehjem

Kære Statsminister Mette Frederiksen.

Tak fordi du har sat særligt fokus på de allermest sårbare og svage patienter, der i denne corona‐tid har mest brug for vores omsorg og pleje.
Som du ved, handler det i høj grad om de mange tusinde personer med demenssygdom, der bor på plejehjem. De er, som du sagde, ekstra udsatte og har derfor krav på at blive hørt, også selvom de pga. af deres sygdom ikke altid kan tale for dem selv.
Du nævnte på pressemødet, at der i andre lande er eksempler på ældre og svage medborgere, der blev ladt alene og fundet døde i deres seng. Det er heldigvis ikke tilfældet herhjemme. Men vi må desværre konstatere, at corona‐smitten nu også har bredt sig til plejehjem i Danmark. Alene de sidste seks dage er der konstateret corona‐smitte blandt plejehjemsbeboere i mindst 12 kommuner, og flere end syv personer på plejehjem er allerede døde med corona‐virus.

Vi ved, at sundhedsmyndighederne har udsendt retningslinjer til regioner, kommuner og sundhedspersonale om, hvordan smitterisiko skal håndteres på plejehjem, og vi anerkender den kæmpe indsats, som kommuner, institutioner og medarbejdere allerede gør for at hjælpe personer med demens og deres pårørende.
Men vi er bekymrede for, om der i alle kommuner og på alle plejehjem er tilstrækkelig opmærksomhed på samt sundhedsfaglige kompetencer og ressourcer til at håndtere et smitteudbrud på plejehjem.

Vi hører desværre fra bekymrede pårørende, at sundhedsmyndighedernes retnings‐ linjer ikke altid efterleves i praksis, og vi kan i medierne læse, at ikke alle kommuner er lige vel forberedte, når smitten først breder sig på de kommunale plejehjem. Vi vil derfor opfordre dig til at tage det næste skridt og sikre, at alle kommunale nødberedskaber også er gearet til at kunne håndtere smitteudbrud på plejehjem.  

Det er bl.a. afgørende at nødberedskaberne sikrer, at der er tilstrækkeligt personale på plejehjemmene til at fortage de ekstra foranstaltninger som sundhedsmyndighedernes retningslinjer under et smitteudbrud foreskriver, herunder om der er taget højde for den ekstra tid, personalet skal bruge til at iføre sig værnemidler og sikre forsvarlig håndtering af affald og beklædning mm, der kan udgøre en smitterisiko,

- at der især er fokus på bemanding om natten. I tilfælde af corona‐smitte blandt beboere på et plejehjem vil den normale normering med 20‐40 beboere pr. medarbejder ikke være sundhedsfagligt forsvarligt

- at kommunerne kan sikre, at der på plejehjem, hvor corona‐smitte er konstateret, er til‐ strækkeligt uddannet personale og værnemidler tilstede, således at personalet også i virkeligheden er i stand til at føre sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslin‐ jer ud i livet

- at kommunernes nødberedskaber har taget højde for de ekstra ressourcer, der skal sæt‐ tes af til en helt nødvendig dialog med pårørende, der bliver ekstra bekymrede og bange, når corona‐smitten er konstateret blandt deres kære på plejehjem.

Vi håber, at du vil tage vores bekymringshenvendelse alvorlig. Det er, som du har understreget ved flere lejligheder, afgørende, at vi handler i tide og ikke først tager affære, når ulykken er sket.  

Alzheimerforeningen har under hele corona‐epidemien bakket op om regeringens og sundheds‐ myndighedernes påbud og anbefalinger, og vi har forsøgt at rådgive og hjælpe familier berørt af demenssygdom så godt, som det lader sig gøre. Det vil vi naturligvis fortsætte med, og vi stiller gerne vores ekspertise og ressourcer til rådighed også i denne sag, hvis det skulle blive nødvendigt.

Med venlig hilsen
Birgitte Vølund, landsformand
Nis Peter Nissen, direktør
Alzheimerforeningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313